Roar udgiver bog om mission i Peru

Roar udgiver bog om mission i Peru

2020.03.08

Roar og LogosMedia udgiver bog om mission i Peru
Jeg har skrevet en bog om mit lange engagement i mission i Peru, en bog om kærlighed til et folk, et land og til Guds mission. Den kan købes på Lohses Forlag, hvis du har lyst til at få et indblik i livet som missionær og læse om vores gode og dårlige erfaringer, oplevelser i et andet land og overvejelser om mission, mm.

Forlaget skriver
Hvordan finder et ungt par på at tage deres to små børn med om på den anden side af jorden for at bo i et fremmed land og en fremmed kultur i flere år?

Det var ikke eventyrlyst alene, som i 2002 fik Roar og Merete Steffensen til at flytte teltpælene fra Danmark til Peru. De var også drevet af et kald og af kærlighed. Kærlighed til Gud og til et folk, som har brug for at høre det kristne evangelium.

Et åbenhjertigt indblik
I denne bog fortæller Roar om mange års engagement i missionsarbejdet i Peru og i den lutherske kirke, som han stadig er involveret i gennem Luthersk Mission.

Gennem beretninger om forholdene i Peru, om familiens oplevelser, om opgaver og relationer og om forholdet mellem kirke, missionsorganisation og missionærer får vi et åbenhjertigt indblik i både udfordringer og kampe, men også de mange velsignelser, som følger af at være i tjeneste for Gud.

Tilbage