Hverdagen og det sidste stræk

Hverdagen og det sidste stræk

2022.05.23

Den helt almindelige missionærhverdag
Man kan måske få den tanke en gang imellem, at missionærlivet altid er solskin og en spændende hverdag fyldt med exceptionel spændende oplevelser.

Sandt er det, at mange missionslande er under skønne himmelstrøg, og det er også tilfældet her hos i Arequipa med 10 solskinsmåneder om året. Det er et fotogent klima med den ”blåeste” himmel og de vildeste bjerge, og det kan man simpelthen ikke lade være med at tage billeder af.
Midt i alt det smukke byder den virkelige hverdag dog på helt almindelige arbejdsopgaver og -tider, mange timer ved computeren, kedelige madpakker, søvn på sofaen om aftenen, opvask, rengøring, tøjvask, bøvl med MitID og verificering for brug af MobilePay i udlandsdanskere (hvidvask i udlandet, I ved…).

Rutiner er godt. Det giver kroppen overskud til andre ting. Som fx at bevæge sig i trafikken. Det er ikke helt som i Danmark. En helt almindelig køretur på 1,5 km hjem fra arbejde kan se nogenlunde således ud:
Jeg spænder sikkerhedsselen, tjekker at det internationale grå pap-kørekort ligger i handskerummet, bevæger mig hen til lyskrydset for at lave et venstresving. Jeg venter ikke på, at de modkørende er væk, nej, jeg møver mig ud, for ellers bliver jeg tudet ned af dem bag ved mig – de gestikulerer for øvrigt allerede til mig. Jeg siksakker ud og ind mellem hullerne i asfalten, løse hunde, frygtløse motorcyklister, skræmte fodgængere og hjemløse venezuelanske vinduesvaskere, alt imens aircondition kører på fuldt smadder.

Hjemme i lejligheden smider jeg benene op og finder strikketøj og kaffe frem. Senere i aften er der korøvelse. Det er en hyggelig ugentlig begivenhed, som Roar er involveret i. Han synger dog ikke, men kører mig, så jeg er fri for at begive mig ud i offentlig transport om aftenen. Han får sig en kop kaffe og arbejde på computeren, mens jeg lærer nye musikalske ord og udtryk på spansk.

Studenter i praktik
Roar har vejledning af tre Setela-elever i deres praktik. Anahí er én af dem. Hendes praktik foregår bl.a. i den alleryderste del af det nordlige Arequipa, hvor hun bla. står for en undervisningsrække om retfærdiggørelse og helliggørelse. På www.peruprojekt.dk kan I se en lille video fra en af hendes undervisningseftermiddage.

Undervisning
Roar har en del undervisning i kalenderen. Setela-eleverne får to ugentlige timer om Eskatologi, og derudover er der undervisning af præster en gang om måneden. Desuden har vi begge været i Cusco for at undervise i forskellige emner i kirken deroppe. Og Roar har nogle ture til Juliaca i den kommende tid, bl.a. for at undervise ledere i søndagsskolen og nye prædikanter.

Sidste strækning
Vi nærmer os afslutningen for vores ophold her i Peru. Midt i august tager vi tilbage til Danmark og bosætter os i Skjern-området. For mit vedkommende handler det om at få sangbogen sat godt i søen. Én ting er selve den fysiske sangbog, noget andet er et par tillægsredskaber som slides til projektor og en akkordbog. Der har været mange runder med sangbogen, men lige nu befinder den sig på trykkeriet, så hvis ikke papir-priserne når at stige endnu mere end til det dobbelte, som det er tilfældet pt., kunne det tænkes, at den er på gaden om et par uger. Den skal gerne blive til glæde for menighederne og en hjælp til præster til at få koblet generationerne lidt bedre sammen + en god forbindelse mellem prædiken og musik.

For Roars vedkommende handler om at få sluttet eskatologi-kurset godt af og nå så mange andre undervisnings-opgaver, som muligt. Derudover handler det også at om at få sluttet godt med gode venner og kolleger, som han sætter stor pris på. Nogle af dem er venner og kolleger gennem omkring 20 år.
Og endelig har vi lidt ferie, vi skal have afholdt, og det ser vi også frem til.

Forbøn
- Vores afslutning her
- Vores retur til Danmark
- For arbejde til os begge og et sted at bo

Tak for medleven og forbøn. Det er værdsat.

Venlig hilsen
Roar og Merete Steffensen