top of page

Følg og støt arbejdet i Peru

Følg og støt arbejdet i Peru

2020-11-20

Hjemmesiden og bloggen www.peruprojekt.dk har været en god platform til at informere om mit engagement som pendlermissionær de sidste 7 år.

Hjemmesiden fortsætter
Nu bliver pendler- og projektstillingen byttet ud med et fuldtidsengagement i Peru, men hjemmesiden fortsætter med at være en del af vores informations-arbejde.

Siden vil stadig blive opdateret med både nyheder, blogindlæg m.m. Og der vil også som hidtil blive sendt nyhedsbreve ud via hjemmesiden en gang i mellem. Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du klikke på fanen Nyheder i menubjælken foroven og klikke på underpunktet Bestil Nyhedsbrevet.

Følg med på Instagram
Det betyder meget for os, at I har lyst til at følge med og læse om vores liv og tjeneste i Peru, og at I vil bede for os og kirken. Vi har også oprettet en instagramprofil, som allerede nu er aktiv. Her kan I også følge med, se billeder og opdateringer. Gå ind på Instagram, find merete_og_roar_i_peru og følg os der.

Samme kontonummer
Det vil også stadig være muligt at give en gave til arbejdet på samme kontonummer, som I har brugt til at støtte Peruprojektet. Gaverne går frem over ikke direkte til Peruprojektet, da det som sådan ikke er aktivt, mens vi er i Peru. Men mærker man sin gave ”Peru” vil pengene gå til missionsarbejdet i Peru og dermed bl.a. til vores arbejde og opgaver i den lutherske kirke i Peru.

Gavmild opbakning
Opbakning og støtte i form af forbøn og gaver er vigtig for at missionsarbejdet kan lade sig gøre. Derfor vil vi også frimodigt bede jer om bære med på begge måder.

Gennem de syv år peruprojektet stod på var der mange, der gav gavmildt til arbejdet. Det gjorde det muligt at fortsætte projektet så længe, selvom den største del af budgettet skulle fundraises hvert år. Det har været helt enormt at mærke den gode støtte også rent økonomisk. Det er jeg meget taknemmelig for.

Støt missionsarbejdet
Den gavmilde opbakning betyder også, at der var sparet penge sammen på projektets konto. Dette overskud bliver nu en del af finansieringen af vores ansættelse de næste to år i Peru. Men det dækker dog ikke udgifterne, så tak, om I forsat vil tænke på missionsarbejdet i Peru også med økonomiske gaver.
Vi glæder os til at fortælle om og vise jer billeder fra vores tjeneste og hverdag i Peru. Tak, fordi I følger med og bakker op og beder for os.

bottom of page