top of page

Missions-medvandring

Hvordan kan I være med?

Jeres forening/menighed kan melde sig som medvandrere for disse to projekter. At være missions-medvandrere indebærer, at I får jævnlig information, hilsner, videoer, nyheder m.m. fra de projekter, vi støtter, så I kan følge med i, hvordan det går. Vi vil så vidt muligt også en gang i mellem tilbyde video-samtaler med nogle af de involverede, fx til en af jeres mødeaftner.

På den måde håber vi, at I oplever at få missionsarbejdet tæt på, så der bliver tale om en relation mellem jer og de lokale medarbejdere/kristne.

 

I vil helt sikkert opleve, at der gennem sådan en relation vil være meget, I kan bede for. Det er en vigtig del af medvandringen: At bede for de lokale kristne, deres kirker og deres aktiviteter.

 

I vil forhåbentligt også opleve, at I bliver inspirerede af dem, så I kan lære noget til jeres egen trosvandring og se nye sider af troens liv gennem dem.

 

Som medvandrere vil I selv blive en stor opmuntring og inspiration for de kristne i Latinamerika, da de står ret alene og arbejder under små forhold. Det vil være til stor opmuntring for de lokale kristne at få hilsner, breve, videoer, en sang, m.m. retur, så de oplever, at I som medvandrere er der for at bakke dem op og gå sammen med dem.

At opleve, at lutherske kristne et andet sted i verden vil vandre med dem, giver dem både frimodighed og glæde. 

IMG-20220423-WA0012_edited_edited.jpg
bottom of page