Ny præsident deler peruanerne

Efter præsidentvalget, hvor socialisten Pedro Castillo vandt en snæver sejr, er Peru delt mellem dem, der frygter, at han vil indføre en socialistisk stat og dem, der håber, han kan fremme lighed og retfærdighed.

Klager over valgsvindel

Castillos modstander, den højreorienterede Keiko Fujimori, ville ikke acceptere nederlaget og klagede flere gange over snyd. Nogle spekulerede i, at det mest af alt hang sammen med, at der venter en retssag for korruption og en mulig fængselsdom på 30 år, hvis hun ikke blev valgt til præsident. Mange i Peru var både utålmodige og utilfredse med forløbet. Nogle var utilfredse med, at den nationale valgkommission ikke udråbte Castillo til vinder. Andre var utilfredse med, at de ikke fik medhold i klagerne. Særligt i hovedstaden Lima gik folk på gaderne og protesterede, og det kom til en række mindre sammenstød.

Kontroversiel start

28. juli blev Castillo indsat som præsident. Særligt udnævnelsen af hans regering har mødt modstand. Regeringen skal godkendes af kongressen, og indtil videre ser det meget svært ud. Det skyldes blandt andet at premierministeren har tætte bånd til den berygtede marxistiske terrorbevægelse Lysende Sti. Konflikten bliver kun optrappet af, at en af de ledende figurer i præsidentens parti har sagt, at hvis kongressen ikke kan lide regeringen, så kan de bare blive afsat. Det er tydeligt, at der i gruppen omkring præsidenten findes en del kontroversielle personer, og at en del ligesom præsidenten, ikke har så meget politisk erfaring på højt niveau. Det samme gælder en del af de viceministre eller embedsmænd, der er blevet udnævnt. Her er der også mange uerfarne, ligesom adskillige har korruptionsanklager hængende over hovedet.

Vil ikke indføre kommunisme

Castillo skal lede et delt land, hvor mange frygter kommunistiske tilstande, da det officielt er hans partis politik. Han har forsikret, at hans mål ikke er at indføre kommunisme, men at lave reformer så multinationale selskaber skal betale mere i skat, og så landets store fattige befolkning får bedre forhold. Dette har dog ikke beroliget den mere konservative del af befolkningen. En af de ting, han dog har fået ros for, er at udnævne en økonomi- og finansminister, der er mere moderat, og som ses som en garant for, at man ikke vil omstyrte det økonomiske system.

Kristne er uenige

Tonen var meget hård i valgkampen, og uenigheden og splittelsen fortsætter efter Castillos indsættelse. Det gælder også blandt de kristne, hvor de politisk mest konservative frygter, at Castillo vil skabe en socialistisk stat a la Venezuela. Det land er for mange et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå i et land med mange ressourcer, når en socialistisk præsident fører sin politik igennem. Andre af de kristne har et stort håb om, at Castillo kan fremme mere lighed og retfærdighed i et samfund, hvor der hersker enorm ulighed. De fleste i kirken tilhører selv de lavere klasser og har på egen krop oplevet, hvad det vil sige at være fattig og marginaliseret.

En hat, ikke en krone

Pedro Castillo går altid med en stor, traditionel hat for at signalere, at han er del af det almindelige folk fra landet. Den anerkendte Castillo-kritiske kommentator, Rosa María Palacios, har påpeget, at hatten ikke er en krone: Han er ikke enevældig konge og kan ikke gennemføre noget uden om kongressen. Derfor mener hun, at peruanere skal have tillid til institutionerne og ikke frygte et marxistisk kaos. Jeg håber og tror, hun har ret. For Perus fremtid er det vigtigt og nødvendigt, at der kommer reformer, der kan føre til større lighed. Og det er også vigtigt at respektere de demokratiske strukturer og institutioner, så udviklingen ikke undergraver staten og demokratiet. Castillo står over for en enorm udfordring, hvor det handler om at balancere tingene og samle befolkningen.