Claro eller Gud?

Da jeg i sidste uge kørte ud af Cusco på vejen tilbage til Arequipa blev jeg hilst af et reklameskilt fra et af mobilselskaberne her i Peru. Der stod: Viaja con Claro. Rejs med Claro.

Jeg kom til at tænke på den hilsen, som man traditionelt set har brugt spansk, når nogen skallrejse eller tager afsked med nogen: Vaya con Dios. Gå med Gud.

Mobildækning og Wifi er vigtigst Er Gud blevet skiftet ud med Claro? Er Gud og vores afhængighed af ham byttet ud med afhængighed af mobiltelefoner og internet. Førhen var det allervigtigste, at Gud var med på rejsen, at han beskyttede og velsignede. Nu er det vigtigste, at der er mobildækning undervejs og Wifi, når vi når frem til hotellet.

Afgudsdyrkelse? Det slog mig, at denne hilsen ”Rejs med Claro” er et tegn på, at vi kan vende noget, som er et godt redskab og en god kommunikationsform til decideret afgudsdyrkelse. Noget, vi som kristne også tager del i. For vi er såmænd ligeså afhængige af internet og mobiltelefoner, som alle andre. Hvad længes vi mest efter? Vi kan jo bare spørge os selv, hvad vi tænker mest på, når vi er på tur eller ude at rejse: Er det Gud, er det hans nærvær og beskyttelse? (beder vi overhovedet om det, når vi tager afsted?) Eller er det nyheder på internet, Facebookopdateringer, chat på WhatsApp og Messenger osv.? Hvad er det, vi reelt længes mest efter: Nyheder og opdateringer på nettet eller ord fra Gud? Hvad er det vi mest naturligt søger? Mobilen eller Bibelen? Mon ikke svaret siger noget om, hvor vores hjerte er? Og hvem vores Gud er?

Rejser vi helst med Claro, eller går vi med Gud? Svaret er måske mere klart, end vi bryder os om. - Roar