Vi har ikke lyst til at stoppe

Gensyn Der var mange glade gensynshåndtryk og -knus, da jeg underviste i Romerbrevet på SETALA’s sommerkurser den sidste uge i januar. En god håndfuld af mine gamle bibelskolestudenter fra en anden luthersk kirke i Arequipa var dukket op. De havde hørt, at jeg var i byen for at undervise, og nu ville de være med. Det var første gang i ti år, vi så hinanden, så gensyns-snakken ville næsten ikke stoppe.

Da de hørte, at min undervisning i Juliaca ugen efter var aflyst, fik de hurtigt arrangeret et mini-bibelkursus i deres kirke. Jeg skulle komme tre aftner og undervise i Efeserbrevet ud fra mine videomaterialer.

Evangeliet i mørket Den første aften var der dog en uforudset forhindring. Strømmen var gået, og så er det svært at vise video. Vi blev enige om, at jeg skulle undervise ”live”, indtil strømmen kom igen. Der blev fikset en lidt skrattende og forvrængende højtaler, der kørte på et batteri. Men det fungerede, så forkyndelsen kunne høres, og mens det blev mørkere og mørkere i lokalet var evangeliet efterhånden det eneste lys, der skinnede. De to andre aftner, var der dog både lys og lyd, så vi kunne bruge videoerne til undervisningen.

Det var skønt at se, at kirken var helt fyldt alle tre aftner. Der var både gamle kendinge i kirken og helt nye, der var med for første gang. Og det var fantastisk at få lov at undervise om troendes nye identitet i Kristus og forkynde det evangelium om nåden, som jeg selv lever af, for dem alle.

Ikke lyst til at stoppe Da præsten skulle runde af den sidste aften sagde han: Vi har ikke lyst til at stoppe nu! Det er så godt at høre evangeliet!

Hvor er det godt, at evangeliet og nåden ikke stopper, fordi kurset er slut og missionæren rejser. Godt, at de ikke skal vente i 10 år for at høre evangeliet, men må lytte til og leve i evangeliet hele tiden. - Roar