top of page
  • Forfatters billedeRoar Steffensen

Hun skammer sig ikke ved evangeliet


Evangeliserende livsstil Da jeg sidste weekend var på lejr uden for Mejía ved Stillehavskysten blev det ikke kun til dejligt gensyn med de store bølger, som jeg nyder at kaste mig rundt i. Det blev også til et gensyn med Damiana Valero, som for mange år siden blev et forbillede for mig på evangeliserende livsstil. Klik her og læs mere om denne oplevelse.

I dag er Damiana og hendes mand, Jaime, ansat som vagtmester og pedel på kirkens lejrplads, Campel. Jeg fortalte hende, at huskede ovenstående oplevelse, og at hendes iver efter, at naboerne skulle høre evangeliet var blevet et stort vidnesbyrd for mig.

Et hul indeni Damiana fortalte at hendes ønske om, at andre skal lære Jesus at kende stammer fra, at hun selv har oplevet at blive frelst og sat fri af Jesus. Hun kommer fra en familie med en alkoholisk mor, som ofte var ude af stand til at tage sig af familien. Som ung følte hun et hul inden i sig og havde et stort temperament. Så da missionærerne kom til Mejía følte hun sig tiltrukket af det, de fortalte. Hun begyndte at gå til møder i kirken. Og efter kort tid begyndte hendes mand også at gå med.

Opgør med heksedoktoren Da Jaime fik dårlig ryg, opfordrede mange dem til at gå til den lokale heksedoktor. Og Damiana var indstillet på at gøre det. Jaime gik derhen, men han afviste heksedoktorens kunster som fup og gik hjem igen. I stedet blev de ved at gå i kirken. Jaime blev ikke mirakuløst helbredt, men i løbet af nogle år fik han det bedre. Og gennem prædikener og bibelstudier lærte ægteparret at stole på Guds ord, og de lærte Jesus at kende som deres frelser. Fred med Gud Damiana oplevede, at Guds kærlighed fyldte hullet i hjertet ud, og hun fik fred med Gud. Og siden da har Damiana ikke kunnet skjule sig glæde over evangeliet, og hun har arbejdet utrætteligt for, at andre også skal høre om Jesus og opleve friheden i troen på ham. - Roar


Seneste indlæg
Blog-arkiv
Se mere
  • Facebook Basic Square
  • Insta%20logo_edited
  • Favikon Peruprojekt
  • Instagram
bottom of page