Nådens flod i troens ørken

I weekenden havde jeg min første undervisningsopgave på årets missionsrejse til Peru. Det var Tacna, der ligger helt nede ved grænsen til Chile i det sydvestlige hjørne af Peru. Turen fra Arequipa foregik i bus og tog 6½ time, så jeg havde god tid til at sidde og betragte landskabet og naturen. Liv i ørkenen

Turen går igennem golde bjerge og lange flade strækninger af ørken, hvor der intet andet er at se, end det tørre sand, sten og klipper. En gang i mellem dukker, der en samling skure op, som gør det ud for nybyggeri midt i ørkenen.

Et par steder på turen går vejen ned i dalen. Og så ændrer alt sig, for dernede løber floden og skaber en flodoase midt i ørkenen. Vandet fra floden gør området grønt og frodigt. Der er frugttræer, palmer og vinranker i lange banen. Så langt vandet rækker er der liv og frodig frugtbarhed.

Åndelig tørke Ofte oplever jeg, at der også er åndelig tørke i Peru. Der er så stor brug for, at nådens flod får lov at flyde her i landet, så evangeliets befriende og livgivende vand kan strømme ned over mennesker.

I undervisningen får jeg tit indtryk af, at mennesker lever i tørke. Mange kender nok Bibelens ord om frelsen ved tro på Jesus. Men det er så svært at stole på, at nåden er nok. I praksis vil man gerne blande sine egne gerninger og lydighed ind forholdet til Gud. Men det bliver et tørt og ufrit liv. Det bliver et goldt kristenliv, fordi vores gerninger aldrig slår til, og når vi forsøger, bliver vi bare trætte og modløse.

Nådens flod Derfor skal nådens flod slippes løs – her i Peru som alle andre steder. Evangeliets frigørende kraft og livgivende vande skal strømme ud over mennesker, så de bliver sat fri fra den trættende tørke. Der skal prædikes, undervises og tales med mennesker for at trække dem ned i dalen, ned til nådens flod. Jeg håber, at jeg kan bidrage bare en lille smule til dette!

- Roar