Den løgn, der gjorde Jesus så arrig

Jesus bliver ofte fremstillet som en blid, nærmest feminin, pacifistisk figur. Men han kunne sandelig også spille med musklerne og blive vred. Som da han jog de handlende ud af tempelpladsen i Jerusalem og råbte: ”Mit hus skal være et bedehus, men I har gjort det til en røverkule!”. Tegn på fortjeneste

De handlende på tempelpladsen solgte offerdyr, som skulle bruges til at bringe ofre til Gud. Hvorfor Jesus tager sådan på vej i denne situation. Var der ikke vigtigere ting, at gøre op med?

Nej, for handlen i templet lærte folk, at forholdet til Gud er en vare, man kan købe sig til. ”Her kommer jeg og køber offerdyr i dyre domme, det må Gud da sætte pris på.” Handelen var med til at give indtryk af, at vi kan gøre os fortjent til hans nåde.

Den værste løgn Det er en af de værste løgne, vi kan bilde os selv og hinanden ind: at vi faktisk godt kan handle eller bytte os til Guds velvilje. For denne tankegang fører os ikke til afhængighed af Guds nåde, men holder os tværtimod borte fra ham i vores tro på, at vi kan gøre os fortjent til frelse. Derfor blev Jesus så vred.

Vi gør det selv I dag handler vi ikke med offerdyr, men vi gør let vores liv, vores job, vores vellykkethed, vores korrekte meninger, vores fromhed, osv. til den vare, vi vil købe Guds velvilje med. Men det vil aldrig give os fred med Gud. For det er kun Jesus, der har betalt den pris, frelsen koster.

Bøn om nåde Templet skulle være et bedehus. Altså et sted, hvor man ikke køber og kræver, men ydmygt beder om Guds nåde i bevidstheden om, at vi ikke fortjener den. Vi må bare komme til Gud med en bøn om nåde, og så henvise til det fuldkomne offer, som Jesus gav, da han døde på korset. Med det offer betalte han alt. Der mangler intet. Vi skal og kan ikke bytte og handle os til Guds velvilje. Vi har den helt og fuldt for Jesus skyld. - Roar