top of page
  • Forfatters billedeRoar Steffensen

Glimt fra bagsiden


Vulkanen El Misti set fra bagsiden, næsten skjult i skyerne.

Det er stadig regntid i Arequipa. Og hele dagen dækker skyerne vulkanerne rundt om Arequipa. Så nu har jeg været her i en del dage efterhånden, og jeg har endnu ikke set mine bjerge! De bjerge, der plejede at være det første, der mødte mit blik om morgenen, når jeg rullede gardinerne fra, da vi boede i Arequipa. De bjerge, som los arequipeños altid har betragtet som byens faste vogtere og beskyttere.

Jeg har kun nået at få et lille glimt af vulkanerne fra bagsiden, da jeg kørte tilbage til Arequipa efter mit kursus i Juliaca. Også på bagsiden var de næsten dækket af skyer, og inden længe forsvandt de helt.

Sådan kan det også være for os som kristne. Til tider kan vi ikke se Gud. Vi for-søger at holde fast i, at han er der og at han stadig har magt og nåde. Men vi mærker det ikke. Vi ser ham ikke, og det kan gøre os modløse.

Det er i den grad også sandheden om missionsarbejdet i Peru. Mange gange ser det bare ud til, at Gud er væk, og at han helt har glemt den lille lutherske kirke, som i bedste fald halter afsted, i værste fald ligner en større rodebutik en korinthermenigheden!

Men en gang i mellem, får vi lov at få et lille glimt gennem skyerne af Guds virke. Når en leder i en lokal menighed fortæller, at der var noget af dette med tro og gerninger og retfærdiggørelse af tro, der faldt på plads for ham i denne weekend. Når en ung ven, efter en snak over en kop mate, kigger op og smiler og siger: Det var en god pointe. Sådan havde jeg ikke forstået bibelordet før. Han, der er optaget af, at kristenlivet skal være ægte og have konsekvenser, havde ikke tænkt på, at sand vækst er, at Jesus skal blive større, og vi mindre. Og at vi netop erkender mere af synden og fejlene i vores liv, når Ånden virker i os og gør Jesus stor for os. Så er det lidt som at få et glimt af, at Gud ikke helt har gemt sig for kirken og missionsarbejdet her, men at han også er stadig er missionens Herre og vogter. Også selv om det kun er et glimt fra bagsiden af hans mægtige kraft.

- Roar


Seneste indlæg
Blog-arkiv
Se mere
  • Facebook Basic Square
  • Insta%20logo_edited
  • Favikon Peruprojekt
  • Instagram
bottom of page