Banner MP4.jpg
 

Sangtekster
Læs sangtekster af Roar Steffensen. Klik på sangtitlerne for node/printvenlig pdf-version.

Den mørke vinters tunge dyne

 

Den mørke vinters tunge dyne

har lagt sig over land og sind,

men lysglimt kommer nu til syne,

når Julens glæde synges ind

 

For løftets søn i Betlehem

er himlens lys på jord,

så vi kan finde vejen hjem

til Gud, hvor fred og glæde bor.

 

De mange tomme håb vil falde,

og verdens falske lys dø ud.

Men krybbebarnet giver alle

et sikkert håb om liv med Gud

 

For løftets søn i Betlehem

er himlens lys på jord,

så vi kan finde vejen hjem

til Gud, hvor fred og glæde bor.

 

Vi lever her med sorg og skygge,

men englens ord gi’r fred og mod.

Når mørket truer, er vi trygge,

fordi han kom i kød og blod.

 

For løftets søn i Betlehem

er himlens lys på jord,

så vi kan finde vejen hjem

til Gud, hvor fred og glæde bor.


Roar Steffensen, December 2015

Melodi: Benjamin Hougaard, 2017

 

Jeg kommer til dig med min bøn

 

Jeg kommer til dig med min bøn

et stille suk, et lydløst råb:

min Herre, Jesus, du Guds søn,

kom, tænd på ny en gnist af håb.

 

Når alt er prøvet, alt er tabt,

og når jeg ikke finder vej.

Når jeg må give helt fortabt

ved jeg, at du er her for mig

 

Du hører mig i smertens nat

fra håbløshedens tørre land.

Du ser, når jeg er mest forladt

og tjener mig med livets vand

 

Jeg tror det, selv i sorg og nød,

at nådens nærvær varer ved.

For du har udholdt kors og død,

så jeg kan hvile i Guds fred.


Roar Steffensen, november 2014
Melodi: Torsten Borbye Nielsen

 

Herre, se på os


Herre, se på os og flyt vort blik
fra os selv og hen på det vi fik
Vis os, hvad vi vinder i din død.
Del med os dit hjertes dybe nød.

   Lær os møde verden med dit sind, 
   Dele troens håb med hver nation. 
   Vis os korsets offer, luk os ind 
   I din dybe kærlighedspassion.


Hjælp os til at se dig i de små,
gi’ af det, vi selv fik lov at få,
møde dem, som andre trykker ned
med et værn af omsorg og med fred.

    Lær os møde verden med dit sind, 
   Dele troens håb med hver nation. 
   Vis os korsets offer, luk os ind 
   I din dybe kærlighedspassion.


Fyld os med din varme kærlighed. 
Lad os spejle din retfærdighed
i en verden fuld af koldt begær,
bringe håb om nådens morgenskær.

    Lær os møde verden med dit sind, 
   Dele troens håb med hver nation. 
   Vis os korsets offer, luk os ind 
   I din dybe kærlighedspassion.


Roar Steffensen, februar 2009/november 2010
Melodi: Merete Steffensen og Kirsten Najbjerg, 2011
Sangen er trykt i sangbogen Sange og Salmer fra 2013.

Klik her for at se noden til sangen.

 

Jesus, du er livets brød

 

Jesus, du er livets brød,
stiller hjertets sult og nød.
Du er mad for os, som hungrer,
når vort hjertes tomhed gungrer.
Kun i dig får verden liv.

Jesus, du er livets brød,
som kan nære troens glød
Mætter os med fred og glæde.
Altid er din Ånd til stede,
hvor vi modta'r dig med tro.

Jesus, du er livets brød,
og dit nådesblod, som flød,
gi'r du os med løfteordet,
når du dækker nadverbordet.
Byder os til evig fest.


Roar Steffensen, marts 2012

Melodi: Torsten Borbye Nielsen

Klik her for at se noden til sangen.

 

Min Gud, jeg vil takke dig

 

Min Gud, jeg vil takke dig for dine gaver
som strømmer i overflod ind i mit liv.
Så meget at jeg ofte falder i staver:
du giver jo kun udfra nådens motiv.

    Men hjælp mig min Gud
    til selv at gi´ ud
    af nærhed, af trøst og af ord
    til dem som har mistet dit spor. 


Du gav mig et håb og gav livet sin retning
da min dom blev din og du døde for mig
Mit liv bli’r dog ofte min helt egen satsning,
jeg glemmer at se på min næste og dig.

    Men hjælp mig min Gud
    til selv at gi´ ud
    af nærhed, af trøst og af ord
    til dem som har mistet dit spor. 


Dit mægtige Ord bringer frihed og glæde 
en levende kraft på en dødsmærket jord 
Tak Herre at du altid selv er til stede
når jeg sendes ud med befrielsens Ord

    Men hjælp mig min Gud
    til selv at gi´ ud
    af nærhed, af trøst og af ord
    til dem som har mistet dit spor. 


Så send mig som sandhedens vidne i verden
til dem som er vildledt til livets fallit.
Jeg ønsker at vise din vej og din færden
men modet det svigter, jeg falder så tit.

 

    Men hjælp mig min Gud
    til selv at gi´ ud
    af nærhed, af trøst og af ord
    til dem som har mistet dit spor. 


Roar Steffensen, januar 1999

Melodi: Marie Lind Burgdorf
Sangen blev valgt til Årets Sang i Indre Mission i år 2000. Samme år var den stævnesang til Luthersk Missionsforenings Missionskonference. Den er trykt i sangbøgerne Sange og Salmer fra 2013 og Fællessang 4 fra 2017.