Banner MP3.jpg

Nyere tid

Efter Fujimoris fald overtog Valentin Paniagua præsidentembede midlertidigt indtil der blev afholdt nyvalg i 2001. Alejandro Toledo vandt valget og kunne indtage præsidentpaladset på nationaldagen, d. 28. juli 2001.

Toledos præsidentperiode var været præget af stor utilfredshed i befolkningen. Toledo blev valgt på en del løfter, som han ikke kunne indfri, ligesom hans politik med at sælge statsejede virksomheder til udenlandske firmaer skabte stor utilfredshed og uro. Toledos moralske standarder blev også af og til udstillet. 

 

Men var Toledo udskældt og upopulær i den peruanske befolkning, så opnåede han en vis international anerkendelse, ikke mindst for sin økonomiske politik. Det medført  bl.a. stor ros fra direktøren af Verdensbanken og en handelsaftale med USA. 

Ved valget i 2006 vandt tidligere præsident Alan Garcia i anden valgrunde over den populistisk nationalistisk Ollanta Humala, en pensioneret major fra hæren, med gode forbindelser til den eksentriske Hugo Chavez i Venezuela.

 

Garcia havde forladt den katastrofale politik fra 80'erne og var slået ind på den neoliberale linje, som prægede regionen i nullerne. 

 

Garcia blev i 2011 afløst af Ollanta Humala, der knebent slog Alberto Fujimoris datter, Keiko, i anden valgrunde. Mange frygtede, at man med Humala ville diktaturlignende tilstande og en stagnerende økonomi. 

 

Men sådan er det ikke gået. De seneste år har Peru oplevet en stor økonomisk vækst, bl.a. takket være store investeringer fra Kina i mineindustrien. 

I 2016 vandt Pedro Pablo Kuczynski valget og blev indsat som præsident. Også PPK, som han kaldes, var oppe i imod Keiko i 2. valgrunde. Han har fortsat den neoliberale linje rent økonomisk. Samtidig er et af hans store mål at bekæmpe den udbredte korruption i Peru.

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.