FAMILIEN

Evangelisk mission i et katolsk land

Peru er et katolsk land, hvor ca. 90% af befolkningen tilhører den katolske kirke. Der er en kirke i snart sagt hver en lille landsby, og kristendommen har været i landet i mere end 500 år. Man kan derfor med rette stille spørgsmålet, hvorfor man overhovedet skal drive mission i dette land. 

Der kan gives forskellige svar på dette spørgsmål, som har varierende validitet, og jeg skal i det følgende forsøge at give nogle af disse svar.

Hvad er mission? Ja, det er at gå ud i al verden og gøre alle folkeslag til Jesu disciple, døbe den treenige Guds navn og lære dem at holde det, som Jesus har befalet. Mission er at forkynde Kristus til han kommer igen, så troen på ham som frelser og forsoner må vækkes i mennesker ud over hele jorden.

Og lidt firkantet sagt, så er spørgsmålet, om den katolske kirke i Peru, har formået at give Kristus til peruanerne, den Kristus, som er den eneste, der kan frelse mennesker til evigt liv hos Gud. Efter min mening, så er dette lykkedes meget dårligt for den katolske kirke her i landet.

En anden frelsesforståelse
Der findes helt sikkert ægte Kristus-troende katolikker blandt peruanerne, men den katolske kirkes frelsesforståelse og frelsesformidling er stadig langt fra den bibelske og evangeliske forståelse af dette. For de mange helgener og Jomfru Maria (i utallige udgaver) spiller en stor rolle - ikke kun som forbilleder - men som nogle, der kan gå i forbøn hos Gud for mennesker og dermed som en slags mellemled og formidlere mellem Gud og mennesker. Mange peruanere retter deres forventninger og tillid til en Mariafigur eller en helgen, og håber på deres velsignelse og indgriben i det daglige liv. Det er for mig at se meget svært at skelne den helt enorme dyrkelse og inderlige påkaldelse af Maria, som findes her, fra ren og skær afgudsdyrkelse. Det er da også netop, hvad mange af de evangelisk kristne peruanere kalder ceremonierne og kulten omkring Maria. 

Samtidig lever troen på skærsilden som et rensende forstadie til himmelen også blandt katolikkerne. Skal vi som Kristus-troende renses i skærsilden, eller forkynder Bibelen, at vi er rensede ved Kristi fuldbragte offer på Golgatha? Nej, Bibelen taler ikke om, at vi skal opholde os i en rensende skærsild, den taler stærkt om, at Jesus en gang for alle har renset den, der tror på ham. Hebræerbrevet bruger megen plads på at skildre Jesus som den, der med sit blod har skaffet renselses - hvilket ofringerne på Det gamle Testamentes tid ikke kunne. 

I 1 Kor 6,11 står der: "Men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd."

Den katolske kirkes lære om skærsilden, svækker kraften og rækkevidden i Jesu forsoningsværk, så troen på Kristus og hans stedfortrædende gerning for mennesket ikke længere er tilstrækkeligt til menneskers frelse. Men hvis ikke evangeliet forkyndes sandt og klart, så mennesker kan fortrøste sig til nåden og retfærdiggørelsen i Kristus, så er det et falsk evangelium, der forkyndes, og så bliver mennesker ikke ledt hen til Kristus. I stedet får udførelsen af gode gerningerne en afgørende plads i menneskers forhold til Gud. 

Blandingsreligion
Noget helt andet er, at katolicismen i Peru på mange måder er blandet gevaldigt op med den tradicionelle ånde- og overtro, der har hersket i landet helt fra før inkatiden. Ofte bliver troen på Moder Jord, bjergånderne osv. - bevidst eller ubevidst - blandet sammen med troen på Gud Fader, Søn og Helligånd, på en måde, så det er svært at skelne det ene fra det andet. Blandt almindelige katolikker er det stadigvæk almindeligt at ofre til Moder Jord og til bjergånderne, samtidig med at man giver gaver/ofre til Gud og Jomfru Maria.

Også den katolske kirkes religiøse fester er et sammensurium af traditionelle katolske skikke og træk fra den gamle inka-religion, og det bliver mange gange tydeligt, at den katolske tro og lære for mange blot er den ydre skal, mens den indre religiøsitet i ligeså høj grad er præget af animisme.

For at verden må vide - også Peru!
På baggrund af ovenstående mener jeg altså, at der er behov for mission i Peru. Der er behov for at peruanerne få at vide, hvem Jesus Kristus i virkeligheden er. Der er et kæmpe behov for at forkynde et frigørende evangelium om Kristus, som gennem sit liv, sin lidelse, død og opstandelse har skaffet forsoning og fred mellem Gud og mennesker. Peruanerne har brug for - lige så vel som alle vi andre har - at høre, at der ikke er fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus. Og så er der et stort behov for at frigøre kristendommen fra animismens omklamring gennem forkyndelse, oplæring og undervisning.