FAMILIEN

Evangelisk mission i et katolsk land

Peru er et katolsk land, hvor ca. 90% af befolkningen tilhører den katolske kirke. Der er en kirke i snart sagt hver en lille landsby, og kristendommen har været i landet i mere end 500 år. Man kan derfor med rette stille spørgsmålet, hvorfor man overhovedet skal drive mission i dette land. 

Der kan gives forskellige svar på dette spørgsmål, som har varierende validitet, og jeg skal i det følgende forsøge at give nogle af disse svar.

Jesus sender sin kirke her i verden ud i Guds mission. Opgaven er at at gå ud i al verden og gøre alle folkeslag til Jesu disciple, forkynde løftet om syndernes forladelse for alle mennesker og lære mennesker at hvile i nåden og på Guds ord. Og samtidig at vise Guds kærlighed gennem diakoni og hjælp til de svage og fattige. 

Ofte oplever vi, at katolikker i Peru ikke kender det frigørende evangelium om nåden og om frelsen alene ved Jesus død og opstandelse. Mange kender ikke Bibelens forkyndelse om frelsen. I stedet har den katolske kirke meget fokus på menneskers bod og gerninger, som middel til at opnå Guds accept.

En anden frelsesforståelse
Samtidig fremmer den katolske kirke en  stærk kult omkring helgener og Jomfru Maria, hvor den bibelske tro blandes med menneskelig religiøsitet. For de mange helgener og Jomfru Maria spiller en stor rolle - ikke kun som forbilleder - men som nogle, der kan gå i forbøn hos Gud for mennesker og dermed som en slags mellemled og formidlere mellem Gud og mennesker. Mange peruanere retter deres forventninger og tillid til en Mariafigur eller en helgen, og håber på deres velsignelse og indgriben i det daglige liv.  
 

Der er fokus på, at mennesket selv skal bidrage til et godt forhold til Gud gennem bod og gerninger. Gud opfattes som fjern, og den praktiske gudsdyrkelse handler ofte mere om Marias nåde og helgenernes gode gerninger end Jesus og hans værk.
 

Men hvis ikke evangeliet forkyndes sandt og klart, så mennesker kan hvile i nåden og retfærdiggørelsen i Kristus, så bliver mennesker ikke ledt hen til Kristus. I stedet får udførelsen af gode gerningerne en afgørende plads i menneskers forhold til Gud. 

Blandingsreligion
Noget helt andet er, at katolicismen i Peru på mange måder er blandet gevaldigt op med den traditionelle åndetro, der har hersket i landet helt fra før inkatiden. Ofte bliver troen på Moder Jord, bjergånderne osv. - bevidst eller ubevidst - blandet sammen med troen på Gud Fader, Søn og Helligånd, på en måde, så det er svært at skelne det ene fra det andet. Blandt almindelige katolikker er det stadigvæk almindeligt at ofre til Moder Jord og til bjergånderne, samtidig med at man giver gaver/ofre til Gud og Jomfru Maria.

Også i den katolske kirkes religiøse fester ser man en sammenblanding af traditionelle katolske skikke og træk fra den gamle inka-religion.

For at verden må vide - også Peru!
På baggrund af ovenstående mener jeg altså, at der er behov for mission i Peru. Det er ikke så meget udefrakommende missionærer, der skal ud og evangelisere, for det er peruanerne bedre til at gøre over for peruanere. Men vi kan støtte op om den lutherske kirkes arbejde, have konsulentroller og undervise.

 

På den måde kan vi støtte op om kirkens opgave med at forkynde et frigørende evangelium om Jesus og med at vise Guds kærlighed. Peruanerne har - lige som alle andre har  - brug for at høre, at der ikke er fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus. Og der er et stort behov for at frigøre troen og frelsesforståelsen fra gerningsretfærdighed og åndetro gennem forkyndelse, oplæring og undervisning.